Mars Surveyor 98

Missionen Mars Surveyor 98 koster ca. 2 milliarder kr. består af to sonder som hedder Mars Climate Orbiter(MCO) og Mars Polar Lander(MPL). Begge sonder blev opsendt fra Cape Cana-veral i Florida med hver sin Delta 7425 tretrinsraket henholdsvis d. 11. december 1998 og d. 3. januar 1999. MCO forventes at ankomme til Mars d. 23. september 1999, og derefter skal den bruge to måneder på at bremse ned til den bane som den skal cirkle rundt om Mars i. Det er me-ningen at MPL skal lande på Mars mellem d. 2. og 3. december, og den for i modsætning til to små sonder som den medbringer en blød landning med faldskærm og bremseraketter.
Målet for denne mission er at finde spor af vand på Mars, og det gøres ved at MPL lander
i et område som er dækket af is og sne en stor del af året. Punktet hvor at sonden skal lande, er ca. 1000 km. fra Mars' sydpol, og det er meningen at den skal frigive to små runde sonder der ikke er større end fodbolde og som vejer 3 kg stykket lige før at den rammer atmosfæren. De to små sonder vil begge lande 100 km. fra MPL, og de vil ramme Mars med 700 km. i timen så de splittes i to. Den ene del skal stå på overfladen, og den anden del skal bore sig 1-2 meter ned i undergrunden. Sondedelen der er på overfladen er forbundet med den under ved hjælp af en led-ning sådan at den øverst skal videretransportere data til MPL. Dataene fra underdelen er små jord eller is prøver på 0,1 gram som den lille boremaskine i sonden har med. Når at boremaskinen har indsamlet en lille prøve, varmes den op sådan at der vil opstå damp hvis der altså er vand til ste-de. Hvis man finder is vil teorien om at der har været liv på Mars forstærkes da livs former ikke kan opstå uden vand. MCOs opgave er at modtage dataene fra MPL, og videre transportere dem til jorden, det kaldes en relæstation, men når "Mars Surveyor 98" missionen er slut engang i år 2000, vil den virke som en vejrsatellit for Mars, og måske skal den virke som videre transmissi-on til jorden under nye Marsmissioner.
I virkeligheden ville det klogeste være at MPL landede på Mars' nordpol da der er varmt nok til at et tyndt lag af kulsyresne fordamper, sådan at den ægte iskappe af frosset vand bliver synlig. Grunden til at det ikke kunne lade sig gøre, er at MPL skal have sollys til sine solceller sådan at teknikken kan køre, og det forhindrer mørketiden på Nordpolen.

Delta Raketter

Mars Climate Orbiter

MCO er en 338 kg vejrsatellit som skal svæve over Mars og indsamle informationer om vand-dampe, skyer og støv, men udover det har den også til opgave at virke som videre transmission fra MPL til Jorden. MCO skal svæve om Mars i en afstand af Mars på 422 km., og dens solfan-gere (vinger) vil være 5,5 meter fra spids til spids. Kassen som solfangerne sidder på og som transmissionsudstyret sidder i, er 2,1 meter høj, 1,6 meter bred og 2 meter tyk. Den kommende opgave hvor det er meningen at MCO skal virke som relæstation igen, er den mission der hedder 2001-landeren, og den skal medbringe en lille bil ligesom Pathfinder gjorde.

Herover kan du se Mars Climate Orbiter da den var på Jorden.

Mars Polar Lander

MPL er en 1,06 meter høj og 3,6 meter bred, og den har en vægt på 290 kg. Udover at den skal sende data fra de små sonder til MCO, skal den også grave render i Mars' undergrund med en medbragt robotarm. De prøver som robotarmen indsamler bliver ligesom i de små sonder, varmet op sådan at man kan måle vanddampen. Det er meningen at MPL skal lande præsis i udkanten af sydpolsiskappen sådan at den kan følge med i fordampningen af iskappen gennem foråret. Ud-over en robotarm medbringer den også en vejrstation, et russisk laserinstrument og en mikrofon. Vejrstationen skal måle vind og lufttryk, og laserinstrumentet skal måle hvor meget støv og damp der er i atmosfæren. Som noget nyt medbringer MPL en mikrofon som koster 650.000 kr. der er skænket af den private organisation "The Planetary Socity", og det er meningen at den skal indsamle lydfiler som bliver lagt ud på Internettet. Udover disse specielle instrumenter har MPL selvfølgelig også en nogle kameraer med sådan at den kan indsamle ca. en million billeder af sydpolslandskabet.

Herover kan du se Mars Polar Lander da den var på jorden.

Herover kan du se en tegning af de såkaldte "Fodbolde"

Mikrofonen som skal forsyne os her på nettet med marslyde