Viking
Viking-missionerne bestod
af Viking 1 og 2, og de bestod begge af en
lander(landingsfartøj) og en orbiter (satellit).
Viking missionerne var de første missioner med en lander altså
et fartøj som lander på Mars for at tage billeder eller måle
diverse ting som temperaturer, atmosfæretryk, vind,
seismiskebevæ-gelser eller jordprøver.
Formålet for disse missioner var at tage kvalitets nærbilleder
som ikke kunne tages fra satellitter og at karakteriserer
strukturen af overfladen samt at finde tegn på liv på Mars.
Viking 1 og 2 blev affyret som de fleste Mars-missioner Cape
Canaveral i Florida henholdsvis d. 20. august 1975 og d. 9.
september 1975, og hvert fartøj vejede 3527 kg. med fuld tank.
Selvom at Viking-missionerne er nogle gamle missioner tog de
billeder af 97 % af Mars' over-flade, og derfor er det den dag i
dag stadig det mest komplette kort over Mars.
Før man skilte orbiteren og landeren ad sådan at landeren kunne
lande, tog man for en sikker-hedsskyld billeder af det sted hvor
at den skulle lande. Det viste sig også at være en god ide, da
man opdagede at det forud bestemte landingssted var alt for
risikabelt, og derfor fandt man ved hjælp af orbiterne nye
landingsteder.
I virkeligheden var det meningen at disse missioner kun skulle
være i gang i 90 dage hver, men da de nåde de 90 dage, kunne
man godt se at de kunne blive ved i meget længere tid som f.eks.
Viking 1's orbiter som var i drift i næsten 4 år.
Orbiterne og Landerne
Orbiteren er en satellit der udover at tage billeder af Mars' overflade også fungerer som relæsta-tion mellem landeren og Jorden d.v.s. at den forstærker signalet fra landeren til Jorden. Viking-missionernes orbitere vejede 900 kg stk., og de bestod af en kasse på 1,57 x 1,23 m. som der så var placeret 4 vinger på med 2 solfangere på hver. Da vingerne var slået ud målte de 9,75 m. fra vingespids til vingespids, og der sad i alt 34.800 solceller på solfangerne som producerede 620 w som blev gemt på batterier. Landerne vejede 900 kg stk.
Herover ser du en af Viking Landerne.
Herover ser du en af Viking Orbiterne.
VIKING 1
Missionen Viking 1 blev
sendt af sted d. 20. august 1975 fra Cape Canaveral i Florida.
Efter 304 dages rumrejse begyndte orbiteren at sende billeder til
Jorden, og det var 5 dage før den og landeren gik i kredsløb om
Mars som de gjorde d. 19. juni 1976.
Efter en måned i kredsløb nemlig d. 20. juli 1976 kl. 8.51 om
morgenen, skiltes orbiteren og lan-deren for at landeren kunne
begynde sin nedstigning mod Mars' overflade.
Da de var blevet skilt drønede landeren gennem Mars' atmosfære
med 4 km/s, men den havde selvfølgelig et varmeskjold som
beskyttede den mod gnidningsmodstanden fra atmosfærens
molekyler.
Da landeren var 6 km. over Mars' overflade havde den sænket sin
fart ved hjælp af sit varme-skjold til 250 m/s, og så var det
tid til at folde de store faldskærme ud som hver havde en
diame-ter på 16 m. Syv sekunder senere skød landeren sit tunge
varmeskjold af, og 8 sekunder efter det blev dens tre landingsben
slået ud.
På 45 sekunder havde faldskærmene sænket landerens fart til 60
m/s og da den kun lå 1,5 km over overfladen, startede den sine
bremseraketter hvor efter den 40 sekunder senere dumpede ned på
overfladen med en hastighed på 2,4 m/s, og den landede vest for
området Chryse Planitia.
Det første billede som man modtog, fra landeren var 25 sekunder
efter landingen og da man ville afprøve om seismometeret som
skulle måle indre rystelser i Mars, virkede det ikke. Da man så
ville afprøve om den lille arm på landeren virkede, sad den
fast så det tog 5 dage at ryste den løs, men udover det virkede
alt som det skulle.
Ud over de førnævnte instrumenter havde landeren også en
vejrstation med som målte vindha-stigheder helt op til 120 km/t
mens orbiteren tog billeder af sandstormene.
Orbiteren blev ved med at tage billeder af Mars indtil d. 17.
august 1980 efter den havde taget ca. 1400 billeder af Mars.
Landeren blev ved med at være aktiv indtil d. 13. november 1982,
og det var p.g.a. en fejl fra jordens kontrolrum at man mistede
kontakten.
VIKING 2
Missionen Viking 2 blev
sendt af sted d. 9. september 1975 fra Cape Canaveral i Florida.
Efter 333 dages rumrejse begyndte orbiteren at sende billeder til
Jorden, og den samt landeren gik i kredsløb om Mars d. 7. august
1976.
Da orbiteren og landeren havde svævet i kredsløb om Mars i ca.
en måned, nemlig d. 3. septem-ber 1976 skiltes de, og landeren
landede samme dag, og det var kun ca. 200 meter fra krateret Mie
som ligger i et område der hedder Utopia Planitia.
Nedstigningen og landingen foregik præsis som ved Viking 1, men
på denne mission virkede det hele perfekt.
Orbiteren blev lukket d. 28. juli 1978 efter at den havde taget
706 billeder af Mars' overflade. Man mistede kontakten med
landeren p.g.a. et dødt batteri d. 11. april 1980 efter at den
havde taget 1281 billeder.